Der er mange områder at undersøge, under søgemaskineoptimering (SEO) af en hjemmeside. Til gengæld er det vigtigt. Årsagen herfor er, at websites der befinder sig på de to første sider blandt Googles søgeresultater modtager over 96 % af al online trafik via Google-søgninger. Derfor er det utroligt vigtigt, at din virksomhed har en høj placering på søgemaskinernes resultatsider. Det vil vi gerne hjælpe med. I de kommende uger og måneder vil vi derfor, her hos NEWWWEB, belyse en række faktorer der direkte eller indirekte påvirker rangeringen af dit website.
I denne 3. udgave behandler vi emnet; HTML.
Læs også om de tidligere emner vi har behandlet:
HTML
HTML er den underliggende kode, der anvendes til at skabe websites. Søgemaskiner er i stand til at opsamle bestemte HTML-elementer, der kan medføre en højere rangering blandt søgeresultaterne. Dette afsnit omhandler de HTML-elementer, der er vigtigste for søgeoptimeringen af et website.
HTML-titeltag
HTML-titeltagget fortæller søgemaskinen, hvad en side omhandler. Det kan sammenlignes med navngivningen af en bog. En bogtitel, der ikke beskriver hvad bogen drejer sig om, gør det svært at vide hvad bogen omhandler uden at læse den. HTML-titeltagget har altid været - og er stadig - det vigtigste HTML-element, idet det hjælper søgemaskinerne med at forstå hvad siden omhandler. Faktisk er det så vigtigt, at hvis dine HTML-titler ikke er beskrivende, kan Google ignorere dem og i stedet generere et nyt. Det er en god idé at overveje hvilke søgeord, din side skal findes under. Her kan du tage udgangspunkt i den keyword-research vi beskrev i seriens første afsnit; Indhold på hjemmesiden. Skab herefter, beskrivende HTML-titeltags for hver af din hjemmesides sider.
- Anvend beskrivende HTML-titeltags for alle din hjemmesides sider og forsøg at inkorporer søgeord, som din målgruppe anvender i disse HTML-titeltags.
Metadatabeskrivelse
Metadatabeskrivelser fungerer som dit personlige forslag til hvordan din sider bliver beskrevet for brugere blandt søgeresultaterne. Hvis vi sammenligner HTML-titeltagget med titlen på en bog, er det passende at sammenligne metadatabeskrivelsen med beskrivelsen på bagsiden af bogen. Metadatabeskrivelser har ikke nogen direkte effekt på din sides rangering blandt søgemaskinernes resultater, men det påvirker hvordan din side ser ud, når den optræder blandt søgeresultaterne. Derfor kan en fængende metadatabeskrivelse betyde, at flere brugere vælger at besøge din hjemmeside, frem for andres. Endvidere fremhæver søgemaskinerne de søgeord i metadatabeskrivelsen som brugerne har anvendt i deres søgning og tiltrækker dermed opmærksomhed.
- Skab en velskrevet og tiltrækkende metadatabeskrivelse, da denne kan hjælpe overbevise brugere til at besøge dit website.
Struktureret data
Struktureret data er en måde at hjælpe søgemaskinerne med at forstå detaljer omkring sidens indhold og struktur. Dette foregår ved schema markup af elementer på hjemmesidens sider. Anvendelsen af struktureret data medfører ofte, at der tilknyttes Rich Snippets til din hjemmeside. Ligesom Metadatabeskrivelser er dette ikke en direkte rangeringsfaktor, men hjemmesider, der vises med Rich Snippets blandt søgeresultaterne, er mere informationsrige og iøjnefaldende. Dette betyder, at de hjemmesider med struktureret data oplever højere trafik. Google tilbyder et gratis værktøj der gør det muligt at teste din hjemmesides strukturerede data.
- Anvend schema markup på elementerne på din hjemmeside.
Headertags
Headertags er den en måde at identificere sektioner på en hjemmeside. Søgemaskinerne bruger dem samtidig som indikatorer for hvad en side omhandler. Headertags er anvendelige til at vise strukturen på en hjemmeside. Disse opdeles i hovedoverskriften (H1) og i underoverskrifter (H2 > H3 > H4 osv.). Det anbefales at anvende de keywords, som du ønsker skal lede din målgruppe til din hjemmeside. Derfor er det en god idé at anvende ordene fra din keyword-research. Dog bør du undgå at overdrive brugen af disse - overskrifterne skal give sprogligt mening og må ikke forstyrre læseren.
Endvidere anbefales det at brug H1 til hovedoverskriften og H2, H3, H4 osv. til underoverskrifter. OBS! Der må udelukkende være én H1-overskrift.
- Forsøg at inkorporere keywords fra din keywords-research i dine headertags, men undgå at overdriven brugen af dem.
- Brug H1 til hovedoverskriften og efterfølgende H2, H3, H4 osv. til underoverskrifter.