Google Search Console

Publiceret: 13-11-2020 07:00

Find dine fejl på hjemmesiden og gør den bedre?

Med det gratis værktøj Google Search Console får du bl.a. overblik over om der er fejl på din hjemmeside og tips til hvad du kan gøre for at forbedre din hjemmeside.

Fejl og mangler kan være med til at sende din hjemmeside på en glidebane ned af Googles søgeindeks.

Men du kan også med Google Search Console få indsigt i hvad brugere søger på og hvad der giver besøg på netop din hjemmeside.

Hvis du ikke allerede har tilknyttet Google Search Console til din Google Analytics konto, så se at få det gjort i en fart - det giver rigtig god mening!

Hvad kan du se i Google Search Console?

Oversigt

  • Effektivitet: Her får du et hurtigt overblik over hvor mange klik du har fået fra Google.
  • Dækning: Hvilke sider indeholder fejl og hvor mange sider er indekseret uden fejl
  • Forbedringer: Her kan du bl.a. se om der er side som ikke er mobilvenlige.

Effektivitet

Under denne fane får du mere at vide om hvor mange eksponeringer din hjemmeside har haft i de sidste tre måneder og hvor mange der har resulteret i et klik for at besøge din hjemmeside.

Endvidere kan du gå i dybden med Forespørgsler, Sider, Lande og Enheder.

  • Forespørgsler: Hvilke søgeord og søgefraser er der blevet søgt på, hvor din side er blevet eksponeret (altså vist). Der vises ikke som standard din placering for hvert søgeord, men dette kan du få vist ved at klikke på de tre streger (tragten) og vælge "Placering"
  • Sider: Hvilke sider er de mest viste og hvor mange klik er der foretaget. Igen kan du vælge tragten og vælge Placering
  • Lande: Ja det giver sig selv - hvilke lande bliver dine søgeord vist for.
  • Enhed: Hvilken enhed benytter brugerne når de søger - Mobil, Computer eller Tablet.

Undersøgelse af webadresse

Indtast en adresse fra din hjemmeside for at se om der er "plads til forbedring". Her tjekkes bl.a. for om siden er indekseret i Googles søgeindeks om der er fejl på siden og om den er mobilvenlig.

Hvis der er fejl på siden kan man finde disse og udbedre dem og derefter anmode om at få siden indekseret igen.

Indeks -> Dækning

Få vist hvilke sider er evt. har fejl og hvilke der er gyldige. - Dette giver også et meget godt billede af hvor mange sider som Google har indekset. Hvis der er stor forskel på antal sider som Google har indekseret og det reelle antal sider på din hjemmeside, så skal det undersøges grundigt.

Indeks -> Sitemaps

Her kan du tilføje et sitemap - dvs. en fil som indeholder alle aktive sider på din hjemmeside som er sat til at være søgbare. Dette er en god idé når du starter fra scratch eller du får ny hjemmeside, da du på  den måde kan hjælpe Google med at finde alle dine sider.

Hvis du bruger NEWWWEB CMS er stien til dit sitemap:

https://[dit_domæne]/Webservices/googleService.asmx/SiteMap

Sitemap til NEWWWEBs hjemmeside kan ses her:

https://newwweb.dk/Webservices/googleService.asmx/SiteMap

Indeks -> Fjernelse

Her kan du bede om at få fjernet enkelte sider fra Googles søgeindeks hvis du oplever at siden er uaktuel eller der er andre fejl ved siden eller linket.

Når du indsender en anmodning, så skal du ikke forvente at den aktuelle side bliver fjernet med det samme. Du må pænt vente på at Google kommer forbi din anmodning.

Så derfor vil det i nogen tilfælde være bedre at lave en redirect 301 (permanent viderestilling) af siden.

Forbedringer -> Vigtig netstatistikker

Her vises kun data hvis du har en stor hjemmeside med rigtig mange besøgende - så fortvivl ikke hvis du ikke ser data her.

Forbedringer - > Mobilanvendlighed

Statistik over hvilke sider som er mobilvenlige og hvilke der ikke er. Her er det MEGET vigtigt at du ikke har nogle sider som indeholder fejl, da Google besøger din side som en mobil vil se siden - Mobile First kalder Google det.

Links

Her kan du se hvilke sider der bliver linket til udefra - altså fra andre hjemmesider (eksterne links) - og hvilke interne links du har på siden.

Desuden kan du se hvilke hjemmesider der linker mest til din egen side.

Eksterne links er en meget vigtig del af din SEO - jo flere sider der linker til din hjemmeside jo bedre. Google har oplyst at over 40% af din rangering bedømmes ud fra hvor mange der linker til din hjemmeside.

Linkene skal selvfølgelig være relevante - dvs. det nytter ikke noget at få den lokale slagter til at linke til din hjemmeside hvis du handler med TV eller cykler.

Hvordan får jeg flere til at linke til min hjemmeside?

Dette er det sværeste ved SEO - men også helt klart det der giver mest. 

  • Den nemmeste måde at komme igang er ved at kontakte ens leverandører og spørge om ikke de vil lave et link til jeres hjemmeside. 
  • Få en blogger til at lave en artikel om jer og få dem samtidig til at linke til jeres hjemmeside.
  • Brug din YouTube kanal til at linke til din hjemmeside i beskrivelsen af indholdet af videoen.

Og HUSK at linke fra jeres Facebook opslag til jeres hjemmeside!

Få hjælp til at finde dine fejl med Google Search Console
Få hjælp til at finde dine fejl med Google Search Console
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System