Hvor hurtig er din hjemmeside?

Indholdet af din hjemmeside skal leveres hurtigt!

Hastighed er en vigtig faktor - både for dine besøgende men i særdeleshed for søgemaskinerne.

Hvis din side performer dårligt og er langsom, så bliver du straffet af Google.

Med Googles "Mobile First", er det blevet endnu mere vigtigt at din side er hurtig på mobilen.

Hvad kan du selv gøre?

Det system din hjemmeside er lavet I skal naturligvis være optimeret til at møde kravene fra søgemaskinerne. Det drejer sig bl.a. om:

  • Hurtig levering af data fra den bagvedliggende database
  • Begrænsninger i det antal script- og CSS-filer der anvendes på siden
  • Hurtig rendering af indholdet (altså formatering af koden på hjemmesiden - dette afhænger også af hastigheden på den webserver hvor din hjemmeside ligger)

Men du kan selv gøre en masse for at siden bliver hurtigere:

  • Indsæt mobil-optimerede billeder på siden (sørg for at beskære og komprimere de billeder som den mobile bruger skal se)
  • Undgå alt for mange "fancy" funktioner med billeder og tekst der glider ind fra toppen/bunden eller højre/venstre
  • Brug CSS til at formatere indholdet med - fx. baggrundsfarver og skriftstørrelse i stedet for billeder (som Google ikke kan læse alligevel)
  • Undgå for mange videoer på forsiden

Hvordan tjekker jeg hastigheden?

Der findes mange gratis "tools" til at tjekke hvor hurtig en hjemmeside er. Nogle af dem er mere tekniske end andre.

Et par af dem vi bruger er:

  • PageSpeed Insights 
    Måler hastigheden for både Mobil og Computer og giver en god indikation af om siden er langsom eller hurtig. Resultatet er en måling af mange parametre og giver en score med xx/100 hvor 100/100 er bedst.
  • Pingdom tools
    Måler hastighed og andre parametre, som hvor god siden er til at "cache" indholdet - dvs. gemme indholdet lokalt, således det bliver vist hurtigere ved næste besøg, samt rigtig mange andre parametre. Desuden måles også hvor hurtig forbindelsen er (connection). Scoren måles i forhold til en bedste score på 100.
  • Developer Tool (DevTools) i Google Chrome
    Tryk på F12 på tastaturet og klik derefter på Lighthouse og derefter på knappen "Generate report".
    Hvis du ikke kan se denne - så sørg for at DevTools åbnes i et nyt vindue og ikke som en del af det browser vindue du er i. Dette gøres ved at klikke på de tre prikker til højre.
    LightHouse leverer en fuld rapport om både hastighed og SEO og hvor godt siden er formateret mht. hvor nemt det er at læse teksten og klikke (med fingeren) på links og menupunkter.

Men vigtigst er hvor hurtig siden reelt føles når du tilgår den på din mobil eller computer. Så ikke alt kan måles - men det giver en god fornemmelse af om siden er hurtig eller langsom og hvad der kan forbedres.

Skal vi hjælpe dig?

Har du brug for hjælp til at finde ud af om din side er for langsom, så kontakt os via formularen herunder - eller giv os et ring på 98 91 18 98.

5654
Få hjælp til måling af hastigheden på din hjemmeside
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System