Google Analytics - Hvad søger brugerne på?

Publiceret: 15-10-2020 07:00

Google Analytics - Hvad søger brugerne på?

I denne artikel vil vi se på hvad dine besøgende har brugt af søgeord på Google for at komme til din side.

Eller sagt på en anden måde - hvilke søgeord har fået brugerne til at klikke på et link til din hjemmeside.

Anskaffelser -> Search Console

Det skal bemærkes at hvis du ikke har fået din side sat op så den taler sammen med en ejendom i Google Search Console, kan du ikke se denne rapport (vi kan hjælpe med at sætte dette op for dig)

Rapporterne under denne fane er rigtig gode, da de går mere i dybden med hvordan dine besøgende har fundet dig og hvilken side de er "landet" på.

Rapporten "Landingssider" viser, udover de kolonner som er gennemgået herover, også

  • Eksponeringer som er hvor ofte den enkelte sider blevet vist i en søgning på Google
  • Klik er hvor ofte der er blevet klikket på linket til siden
  • CTR er en udregning af hvor stor en procent del af visningerne der giver et klik

Rapporten viser som udgangspunkt antal eksponeringer som dine sider har på Google, - men det er jo lige så interessant hvilke sider der reelt ahr givet et besøg (klik).

Sorter derfor listen efter Klik - og filtrer evt. listen så du kun får de sider som får klik:

  • Klik på på Avanceret
  • Klik på "Søgeforespørgsel" og vælg "Klik" under "Anskaffelser"
  • Vælg "større end" og skriv 0, 1, 5 eller hvad du nu anser for et godt mål.
  • Afslut med at klike Anvend.

Sorter derefter listen på "Klik" og se hvilke sider der giver de fleste besøgende.

Gennesnitlig position er din sides placering på Google.

Anskaffelser -> Search Console -> Enheder

Under denne fanen finder du en rapport over hvilke enheder dine besøgende anvender når de ser din side.

  • desktop - siden er set på en større skærm - dvs. bærbar eller stionær computer
  • tablet - siden er set på iPad eller anden tablet.
  • mobile - siden er set på en mobil telefon - eller en skærm som er mindre end en tablet (det er ikke helt klart hvor skille linjen går)

Anskaffelser -> Search Console -> Forespørgsler

Rapporten "Forespørgsler" giver en rapport over hvilke søgeord (eller fraser) der har givet et resultat fra din hjemmeside og hvor mange der er blevet til et besøg (Klik). Derudover kan du her finde en gennemsnitlig placering på Google for søgeordet.

Denne rapport er god til at få et overblik over hvad besøgende søger på for at finde dig. Så hvis du tænker: "det er da mærkeligt at der ikke er nogen der finder mig på ... " - så bør du undersøge om der faktisk står noget om "..." på din hjemmeside eller du evt. skal have lavet en landingsside til dette emne.

For at få et bedre billede af hvad der reelt har givet trafik til din hjemmeside kan du filtrere på data:

  • Klik på avanceret (ved siden af søgefeltet)
  • Klik på "Søgeforespørgsel" og vælg "Klik" under "Anskaffelser"
  • Vælg "større end" og skriv 1 eller 5 eller hvad du nu anser for et godt mål
  • Afslut med at klike Anvend.

Nu får du en liste over alle de søgeord som har givet minimum det antal klik du har filtreret på.
Udvid evt. antallet af linjer der vises på listen ved at vælge 100 hvor der står "Vis rækker" (under listen)

Når du ser listen giver det dig et indblik i hvad dine besøgende har søgt på (og klikket på) og det giver dig også et indblik i hvad du evt. skal gøre noget ved for at få endnu flere besøgende; stil spørgsmålet "hvorfor er der ingen der har fundet mig på xxxxx "?

I en kommende artikel vil vi gå mere i dybden med Google Search Console, da den indeholder rigtig mange gode informationer om hvordan de hjemmeside klarer det generelt og om der er fejl på siden som bør rettes.

Anskaffelser -> Kampagner

Under Anskaffelser finder du også statistik over hvordan dine evt. Google Ads giver af trafik.

Kampagner kan være Nyhedsbreve som du har opsat med en kode på de link der findes i nyhedsbrevet.
Derved kan du tracke hvor mange der klikker på linket i nyhedsbrevet.

Kampagne "tags" kan også opsættes på specifikke sider på din hjemmeside eller via link fra Facebook opslag.

Mulighederne er mange og er en smart måde at vurdere effekten af et Facebook opslag eller formular på ens hjemmeside.

Og der findes mere ...

Læs med i de kommende artikler om Tips & Tricks til Google Analytics

6891
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System