Links: Succesfaktorer ved søgemaskineoptimering (SEO)

Publiceret: 01-12-2017 00:00

Der er mange områder at undersøge, i forhold til søgemaskineoptimering (SEO) af en hjemmeside. Til gengæld er det vigtigt. Websites der befinder sig på de to første sider blandt Googles søgeresultater modtager over 96 % af al online trafik via Google-søgninger.

I de kommende uger og måneder vil vi derfor, her hos NEWWWEB, kaste lys over faktorer der på en direkte eller indirekte måde, påvirker søgemaskineoptimeringen af dit website og giver dig en bedre rangering på søgemaskinernes resultatside. Disse faktorer virker og forstærker hinanden når de kombineres.

I denne 5. udgave behandler vi emnet; Links.

Læs også om de tidligere emner vi har behandlet her.

Links

Links er andre websites, der henviser, til dit website eller omvendt. Søgemaskinerne inkorporere mængden af links til din hjemmeside, når de bestemmer dens relevans. Desto flere websites der linker til din hjemmeside, desto bedre rangering vil den blive opfattet af søgemaskinerne. Links er den vigtigste faktor for Off-the-page SEO - søgemaskineoptimering som ikke foregår direkte på din hjemmeside.

Link kvalitet

Links vægtes forskelligt af søgemaskinerne og har dermed forskellig kvalitet. Således vil links fra autoritetshjemmesider, have større betydning for din hjemmesides rangering på søgemaskinernes resultatside. Det er svært at gennemskue hvilke sider, søgemaskinerne opfatter som kvalitetslink. Af samme årsag, står det usikkert hvilke hjemmesider der er autoritetshjemmesider. Generelt kan vi dog sige, at autoritetshjemmesider, er indholdsmæssigt rige, store og respektable. Links fra disse vil vægtes langt højere end links fra små og mindre respektable hjemmesider. Endvidere vil links fra neighborhood-hjemmesider der er relevante eller beslægtet med din hjemmeside, blive vægtet højere end øvrige hjemmesider.

  • Forsøg at få andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside. Links fra neighborhood- og autoritetssites vægtes højere, så forsøg især at få links herfra.

Link tekst

Link tekst omfatter ordet - eller de ord - som andre hjemmesider bruger mens de linket til din hjemmeside. Disse termer anser søgemaskinerne som en måde hvorpå et website beskriver et andet. Samsung har således en høj placering blandt Googles søgeresultater, hvis der søges på ordet “tablet”. Denne placering kan til dels skyldes, at Samsung får mange links til deres hjemmeside, som inkluderer dette ord. Det er svært at have indflydelse på hvilke termer andre hjemmesider anvender, når de linker til din hjemmeside, men udnyt muligheder for at påvirke dette, hvor det er muligt.

  • Forsøg at påvirker hvilke termer andre hjemmesidser anvender i deres hyperlinks til din hjemmeside.

Antallet af links

Da vi i starten af dette afsnit forklarede, at antallet af links har stor betydning for din søgemaskineoptimering og dermed din placering blandt søgeresultaterne, bør det efterfølges af et “men!”. Dette skyldes, at otte links fra forskellige websites vægtes højere end otte links fra samme website.

Linkbaiting og badges kan være en effektive måde, at sikre store mængder links fra forskellige websites, men automatiseret software er ikke en god måde at opnå mange henvisninger på.

  • Forsøg at få forskellige hjemmesider til at linke til din hjemmeside, i stedet for at få én hjemmeside til at linke til din hjemmeside flere gange.
  • Linkbaiting-kampagner og badges kan være en god metode til at opnå mange henvisninger på, men undgå automatiseret software til at opnå flere henvisninger.
1879
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System