4 tips til søgemaskineoptimering (SEO/Search Engine Optimization)

Publiceret: 04-08-2017 13:53

Vidste du, at hjemmesider, der befinder sig på de to første sider blandt Googles søgeresultater modtager over 96 % af al online trafik via Google-søgninger. Hvilken side er din virksomhed placeret på, hvis du søger på en af de ydelser eller produkter du tilbyder? Har den ikke en hensigtsmæssig placering, skyldes det sandsynligvis, at din hjemmeside ikke er søgemaskineoptimeret. Her er fire gode råd til hvordan du gratis kan øge synligheden og trafikken på din hjemmeside, gennem søgemaskineoptimering:

  1. Registrér din virksomhed i Google My Business – Ved at registrere din virksomhed på Google My Business har du mulighed for at vise relevante informationer, såsom åbningstider, telefon nummer og virksomhedsbeskrivelse af din forretning, til dine kunder. Endvidere giver det dine kunder muligheden for at finde din fysiske lokation gennem Google Maps. Foruden sidens placering blandt Googles resultater, vil din virksomhedsprofil ligeledes blive vist på en iøjefaldende placering ved siden af søgeresultaterne.
  2. Tilføj titler til alle dine sider – Titler anvendes til at fortælle søgemaskinerne hvad din side omhandler. Endvidere navngiver titlen fanebladet øverst i din browser, men vigtigst; det anvendes som linket, der dirigerer besøgende til din hjemmeside fra søgemaskinens resultatvisning. Titler bør være korte (50-60 karakterer inklusiv mellemrum) og indeholde keywords, der både passer på sidens indhold og på søgeord, som dine potentielle kunder søger på.
  3. Tilføj overskrifter på alle dine sider – Overskrifter anvendes, ligesom titler, til at fortælle søgemaskinerne hvad den enkelte side omhandler. Overskriften bør være kort (50-60 karakterer med mellemrum) og bør beskrive indholdet på siden på en indbydende måde. Herudover bør den ikke nødvendigvis være identisk med titlen. Er titel og overskrift forskellig øger det din online synlighed.
  4. Tilføj metabeskrivelser til alle dine sider – Skriv appellerende metabeskrivelser, der kort (135-160 karakterer inklusiv mellemrum) og præcist forklarer indholdet på den enkelte side. Metabeskrivelserne indekseres af søgemaskinerne og vises under overskriften blandt søgeresultaterne.

Disse råd er blot begyndelsen på søgemaskineoptimeringen af din hjemmeside. Har du brug for assistance til søgemaskineoptimeringen af din hjemmeside, er du velkommen til at ringe eller skrive til os – udover design af stilrene hjemmesider og moduler hertil, hjælper vi dig også gerne med din hjemmesides online synlighed.

1870
1870
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System